gd-logo-blue

Communicating across borders

Kulturforståelse: kommunikation over grænser

Kultur kan defineres som ”noget en gruppe mennesker plejer at gøre uden at tænke videre over det”. Vi kan se kultur som et nationalt fænomen: hvordan gør danskerne? Og hvad med kineserne? Og svenskerne? Vi udtrykker os forskelligt, og vores adfærd kan være helt anderledes end andres. Kultur er en ubevidst oplevelse af "os" og "dem". At krydse grænsen mellem "os" og "dem" er kulturforståelse.

Vi skal huske at kultur er noget der gør os trygge, hvis vi er en del af den. Hvis vi er uden for kulturen, kan vi være usikre på hvad vi skal sige og gøre, og vi løber en risiko for ikke at kunne løse vores opgave ordentligt. Derfor er kulturforståelse så vigtigt. 

Kultur opstår også i en organisation eller i en afdeling. Det tager faktisk ikke lang tid før selv den mindste gruppe udvikler sin egen kultur: En særlig måde at udtrykke sig på og samarbejdsformer der er blevet til vaner. Inden for samme organisation kan der derfor være forskellige kulturer; det ser vi ofte når afdelingerne er til møde sammen. Sådanne møder bliver ofte for lange og for diffuse fordi deltagerne forstår hinanden forskelligt. Derfor har vi et træningsforløb i global mødeteknik hvor forskellige kulturer lærer at skabe mere effektive møder. 

Kultur opstår også inden for specifikke fagområder: lægen, mekanikeren, IT-eksperten, forskeren…alle har de en særlig jargon og adfærd der kendetegner netop deres kultur. Udfordringen ligger i at kommunikere hensigtsmæssigt med målgrupper uden for kulturen: når lægen taler med patienten, mekanikeren med bilejeren der intet ved om biler, IT-eksperten der skal hjælpe en frustreret bruger, eller forskeren der skal formidle sit stof til en mulig investor. 

Kulturforståelse er en helt naturlig del af alle vores aktiviteter hvor vi rådgiver og underviser danskere i hvordan de skaber mest mulig værdi uden for deres egne grænser. Eller hvor ikke-danskere skal få det optimale ud af at arbejde med danskere. Kulturforståelse er det bærende element i konceptet som vi kalder GlobalCompetence. 

Vi tilbyder rådgivning og træning for specifikke faggrupper i ledelse og samarbejde på tværs af grænser. 

Læs om hvad vi kan tilbyde udlændinge der skal lede og samarbejde med danskere i Danmark.

Kulturforståelse indgår tillige i vores åbne kurser.


kontakt os

GlobalDenmark a/s

Hauchsvej 14

1825 Frederiksberg C


Tlf: 33 86 29 30

CVR: 16 21 54 81

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

uk-flag

GlobalDenmark a/s

Hauchsvej 14

1825 Frederiksberg C


Tlf: 33 86 29 30

CVR: 16 21 54 81




Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.