Øg din produktivitet - lær at bruge memoQ 

GlobalDenmark tilbyder to dages kursus i memoQ 5.0, det hurtigst voksende sprogværktøj på markedet i dag. Lær at gøre oversættelsesprocessen mere produktiv og projektledelse nemmere med verdens mest brugervenlige og intuitive sprogværktøj.

I GlobalDenmarks hyggelige undervisningslokaler på Frederiksberg vil Lone Beheshty og Anette Jakobsen (oversættere og certificerede undervisere) sammen sørge for at du får en udbytterig dag med mulighed for masser af hands-on øvelser.

Kursets opbygning og målgruppe
Kurset har to niveauer. Niveau 1 henvender sig til translatører, oversættere og andre sprogmedarbejdere som ønsker en praktisk introduktion til memoQ. Der kræves ingen forkundskaber til sprogværktøjer, dog tager niveau 1 også hensyn til deltagere som har prøvet at bruge andre værktøjer og overvejer at gå over til memoQ.

Niveau 2 bygger videre på Niveau 1 og henvender sig til alle der har deltaget i Niveau 1 såvel som alle med forudgående erfaring med memoQ. Her gennemgås mere avancerede funktioner i memoQ, herunder projektledelse.

Vi tilpasser kurset efter deltagernes behov og sender derfor et spørgeskema ud inden kurset som skal fastlægge deltagernes forudsætninger og behov.

Kursets undervisere
Lone Beheshty BSc, MITI er oversætter og ejer af Dania Translations baseret i Manchester, Storbritannien og certificeret underviser i memoQ 5.0, Trados 2007, 2009 og 2011. Lone har 14 års erfaring med undervisning i brug af sprogværktøjer.

Anette Jakobsen er engelsk translatør og konsulent hos GlobalDenmark på Frederiksberg, Denmark, og er certificeret memoQ 5.0-underviser. Udover oversættelsesarbejdet er Anette også ansvarlig for virksomhedens udarbejdelse af workflows og projektledelse, daglig vedligeholdelse af memoQ samt den interne undervisning i brug af memoQ.

Tid og sted
Kurset holdes hos GlobalDenmark a/s, Hauchsvej 14, 1825 Frederiksberg

Torsdag den 22. marts 2012 (Niveau 1) kl. 9:00 - 16:00
Fredag den 23. marts 2012 (Niveau 2) kl. 9:00 - 16:00

Pris
3100 kr. + moms for begge kursusdage
2500 kr. + moms for 1 kursusdag

Prisen inkluderer frokost og anden forplejning.

Medbring bærbar pc eller lån en af GlobalDenmark. Installér gratis prøveversion af memoQ fra producentens Kilgrays hjemmeside www.kilgray.com.

GlobalDenmark har en særaftale med Kilgray som giver dig 20% rabat på køb af memoQ 5.0 hvis du deltager i kurset og køber memoQ inden prøveversionens udløb.

Tilmelding senest den 9. marts 2012
For yderligere information og tilmelding, kontakt Anette Jakobsen:
E-mail: anette@global-denmark.dk (afvent bekræftelse), Tlf.: 33 86 29 42

 

 


Kontakt Anette for at høre mere om kurserne på tlf.: 3386 2942

 

Læs mere om GlobalDenmarks brug af oversættelsesværktøjet memoQ

 

Se kursusplan