Anette lægger øjne til forskningenHvordan bevæger oversætternes øjne sig under arbejdet med en tekst? Det forsøger en forsker ved Copenhagen Business School at finde ud af. Og translatør Anette Jakobsen har deltaget i forskningsprojektet som forsøgsperson. Adjunkt, ph.d. Laura Winther Balling fra CBS er i gang med et forskningsprojekt om oversættelsesprocesser og bad en af GlobalDenmarks translatører om at deltage i et forsøg med eyetracking. Anette skulle oversætte tre korte tekster fra dansk til engelsk mens hendes øjenbevægelser blev målt, så det kunne fastlægges hvor meget hendes øjne var fikseret på henholdsvis kildeteksten og den tekst hun var ved at producere. "Jeg sagde ja til at deltage, for som oversætter er det altid spændende at blive inddraget i ny forskning og dermed blive klogere på sit eget arbejde. I GlobalDenmark vil vi gerne have fingeren på pulsen!" siger Anette. |