Sprogkompetencers status skal styrkes

Ved Kommunikations- og sprogforums konference d. 25. september 2008 på Frederiksberg deltog Lone Dybkjær og Thomas Harder i en paneldebat med titlen "Er engelsk (godt) nok?" Efter debatten havde jeg fornøjelsen af en kort samtale med de to debattører. Samtalen drejede sig om sprogfagenes dalende status i det danske uddannelsessystem og samfund, og der blev udtrykt forundring over den lave status og den tilbagegang, som sprogfagene har på såvel grundskoleniveau som gymnasialt niveau.

Den sproglige tilbagegang må tages alvorligt og vendes. Vi skal tage sprog alvorligt. Sprog er ikke bare noget, man kan automatisk, det er noget man kan og skal lære og træne, for at kunne bruge det korrekt, hensigtsmæssigt og effektivt. I oldtidens Grækenland var sprog et væsentligt fundament for udviklingen af datidens demokrati. Sprog er ikke blevet mindre vigtigt som fundament for nutidens demokrati. Med globaliseringens højt besungne ankomst er det også blevet mere relevant og vigtigt end nogensinde tidligere at kunne kommunikere med mennesker fra mange forskellige sprogområder. Og ikke nok med, at folk taler forskellige sprog, de har også forskellige kulturelle normer og baggrunde, som er tæt forbundne med deres sprog. Derfor er det vigtigt at kende til andre sprog- og kulturområder, så man kan kommunikere hensigtsmæssigt, effektivt og korrekt. Og dette behov skal tages alvorligt og anerkendes.

Anerkendelse er dog ikke det, der springer én i møde, når man er sprogunderviser. På alle niveauer i uddannelsessystemet er der - blandt sprogfolk - udbredt enighed om, at sprog ikke får den anerkendelse og de ressourcer, der skal til. Sprog er simpelthen ikke en anerkendt og hård kompetence i det danske samfund. Nogle vil mene, at hvis elever læser en tekst på engelsk, så er det jo undervisning i det engelske sprog. Men er det også undervisning i det danske sprog, hvis der læses tekster på dansk? For da kan man jo spare mange penge på at beskære danskundervisningen endnu mere, dersom de fleste lærebøger i grundskolen og på gymnasialt niveau er på dansk. Den slags ville man dog aldrig drømme om at gøre - ikke med den begrundelse i hvert fald. Og det gælder heller ikke for fremmedsprog, måtte det være engelsk, tysk, fransk osv. Hvis vi har en forhåbning om at gøre os på den globale scene, så er det nødvendigt, at vi anerkender sproglige kompetencer som en nødvendighed for at opnå resultater - og der er tale om hårde sproglige kompetencer. Anerkendelsen skal forekomme på alle niveauer, det vil sige fra højeste politiske niveau til den enkelte danskers ambitioner om at kunne begå sig hensigtsmæssigt og effektivt på fremmedsprog. Det betyder, at der skal afsættes midler til sproglig opgradering, efteruddannelse, undervisning osv.

Danmark er et lille land og et lille sprogområde. Vi er omgivet af fremmedsprog, faktisk tales der ikke dansk som første sprog uden for Danmarks grænser. Som dansker er man derfor nødt til at kunne mindst ét andet sprog, og gerne flere, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at kommunikere med folk fra andre lande. De seneste år er det dog gået ned ad bakke for bredden af danskernes sprogkompetencer. Færre og færre elever i folkeskole og på gymnasier lærer mere end engelsk samt ét ekstra fremmedsprog, og ifølge www.dr.dk (19. november 2008) er antallet af gymnasieelever med to sprogfag udover engelsk gået fra 41 procent i 2004 til seks procent i 2008. Med andre ord kan den enkelte dansker færre sprog nu end for fire år siden. Man kan kun frygte, hvad den udvikling kan ende med.

Man kunne - måske med rette - forvente og indvende, at det jo nok betyder, at gymnasieeleverne i løbet af de fire år fra 2004 til 2008 er blevet bedre til engelsk og deres eventuelle andet sprogfag derudover. Men desværre viser undersøgelser af danskernes engelskkompetencer, at vi ikke er så gode til engelsk, som vi går og tror. For nylig viste en undersøgelse, at af de 80 procent af adspurgte danskere, der mente, at de var gode til engelsk, viste kun 20 procent sig at være så gode, som de selv mente.

Vores sprog er en vigtig del af vores identitet. Og tilegnelse og opbygning af identitet anses sjældent for at være en hård kompetence. Måske er det grunden til, at sprog ikke anses for at være en hård kompetence på linje med for eksempel matematiske formler eller indsigt i kemiske processer, og måske er det grunden til, at vi har en tendens til at mene os bedre til fx engelsk, end vi er. Men det kræver ikke mindre at lære og blive dygtig til sprog end til naturvidenskab. Begge dele kræver hårdt arbejde og tid. Så lad os nu give sprogkompetencerne den plads, anerkendelse og opmærksomhed, de fortjener, og sætte dem højt på den politiske og samfundsmæssige dagsorden.

Hans Elgaard Mogensen, cand.mag., konsulent

Kilder:
- "Tysk og fransk bliver småfag i folkeskolen"
- "Mere sprog til gymnasieeleverne"
- "Sander: CBS får ikke hjælp til at redde sprogfag"
- "Sprog er en hård kompetence"