19-09-11

Formandskab kræver globale kompetencer

GlobalDenmark holder i dette efterår en række kurser for medarbejdere i Klima- og Energiministeriet og Miljøministeriet som skal ruste dem til de krævende forhandlinger der venter når Danmark i 2012 overtager EU-formandskabet. Her er sproglige kompetencer ikke nok.

Efterårets opgaver er i høj grad præget af det danske EU-formandskab i første halvdel af 2012: Vi holder en række kurser for medarbejdere i Klima- og Energiministeriet og Miljøministeriet som skal bidrage til at alle yder deres optimale i et multikulturelt, krævende forhandlingsmiljø ved mødebordet og bag kulissen.

Den succesrige forhandling starter med de personlige relationer; de er nemlig afgørende for at få komplekse forhandlinger til at lykkes, både inden for EU og i endnu højere grad i FN hvor Danmark i flere sammenhænge skal repræsentere hele EU.

På kurserne sætter vi fokus på forhandling som proces og kobler sprog med personlig fremtoning, mødeledelse, formel og uformel forhandling samt kulturforståelse. Undervisningen er baseret på en stor autentisk case så kursisterne oplever egne og andres reaktioner som var de i "den virkelige verden".

Og læringsprocessen tager for alvor fart når kursisterne sidder ved forhandlingsbordet bag et skilt hvor der står DENMARK eller CHAIRMAN, mærker presset, spændingen og det kreative multikulturelle kaos - og kan genkende det de har været igennem på kurset.

Den "globale tankegang" beskrevet i Børsen
Den 6. september blev disse kurser omtalt i Børsens tillæg "Møder og konferencer". Her påpeger Claus Adam Jarløv at sproglig ekspertise nok er vigtigt, men først for alvor værdiskabende når sproget kobles til andre kompetencer: personlige, faglige, nationale og ikke mindst forståelse for andre kulturer.

Interesse og indsigt i "den anden side" i internationale forhandlinger kan netop være åbningen til at unødvendige fodfejl og konflikter kan undgås.

Børsen har desuden et indlæg om GlobalDenmarks aktiviteter i forskningsverdenen som også har stadig mere brug for globale kompetencer:

Sammensætningen af ph.d.-studerende på for eksempel KU Life er virkelig global: forskere fra Nepal, Bangladesh, Kenya, Serbien, Tyskland og Kina skal tilbringe 3 år i et dansk forskningsmiljø med krav om at alle bidrager til et godt forløb.

Og forskere skal kunne formidle deres videnskabelige stof til et publikum der ikke bare er deres kolleger men også medierne, industrien, investorer og en velorienteret og utålmodig befolkning.

Igen lader vores begreb "GlobalCompetence" til at være et anvendeligt værktøj når Danmark skal rustes til et mere internationalt arbejde.

 

Se artikel i Børsen 6. september

 

 

 

 

 

 

 

Fra evaluering af kursus
The combination of theory, practice and reflection/evaluation is very effective.

Being a fairly small group forces everybody to participate and gain from the discussions

Using cases which reflect topics that participants are engaged with in their daily work is very useful.