Facilitering - vejen til bedre kommunikation og konflikthåndtering
På vej ind i organisationsændringer? Trænger tonen i afdelingen til at blive justeret? Har kollegerne behov for en solid saltvandsindsprøjtning?
Ordet facilitering betyder at gøre tingene lettere - her anvender vi det til at beskrive hvorledes en hel afdeling, en gruppe eller en virksomhed kan få anskueliggjort samarbejdsformer, måder at kommunikere og derigennem få indsigt i hvordan man som gruppe kan skabe bedre kommunikation og undgå unødvendige konflikter.
Formen udgøres af en række gruppedrøftelser, opgaver og indlæg hvor alle konklusioner fremlægges i plenum. Forløbet kan afsluttes med en konkret handlingsplan hvor hver enkelt deltager tager ansvar for at den føres ud i livet som aftalt.
Det arbejder vi med
- konkrete kommunikationsværktøjer
- konflikthåndtering
- personlig adfærd og selvindsigt
- mødeteknik
- feedback med henblik på at skabe et sundt læringsmiljø
Kurset belyser disse spørgsmål og giver konkrete redskaber til at undgå den unødvendige konflikt.
Et faciliteringsforløb tager normalt en hel dag, hvortil kommer en opfølgning på ca. 3 timer, ofte 3 måneder senere.
Vi har gennemført facilitering for to produktionsafdelinger i et stort medicinalfirma, for ledelsesgrupper i offentlige styrelser og for musikensembler.
|